Maxiridelejr med egen hest (12-17 år)

Antal tilmeldte: 0/5 Pris: 2600 DKK Lokation:
Amaliegårdvej 54
8543 Hornslet
Dato:
28-07-2025 16:00
31-07-2025 16:00
Sidste frist for tilmelding:
14-07-2025
Beskrivelse

MAXILEJR 28.-31.7. med overnatning i telte!

Du er kommet til den officielle tilmelding til Rosenholm Rideklubs årlige ridelejr for 12-17-årige den 28.7.-31.7. Når du har betalt, er du tilmeldt ventelisten til lejren – efter et par dage får du svar på om din plads stadig er tilgængelig – herefter er du officielt tilmeldt!

Grunden til at man starter på ventelisten er, at elevryttere fra Rosenholm Rideklubs egne hold har fortrinsret til pladserne på elevheste. TILMELDINGEN LUKKER 14 dage inden lejren starter af hensyn til planlægning. Afbud herefter kan desværre ikke refunderes.

Da vores hus er blevet revet ned, bliver årets lejr en friluftslejr med telt, bål og stjernehimmel. Vil du gerne sove i eget telt, så tag det med! Vi indretter også verdens hyggeligste ponyboks til hø-hotel ❤ Udover bål og telthygge har vi vores rytterstue, køkken og bad i hallen.

📅 Lejrstart: 28.7. fra klokken 16:00 åbner ridelejren, og vi sætter camp op og gør det hyggeligt! Derefter er der en lille hyggetur med hestene rundt om foldene, ikke noget vildt, bare for at lande godt i sommerlejr-stemningen. Og om aftenen er der bålmad og lejrhygge!
Slut: 31.7. fra 14:00 til cirka 16 er forældre, søskende og venner velkomne til fælles afslutning, hvorefter vi siger tak for i år!
Der er som udgangspunkt to ride-sessioner om dagen på maxilejren. Vi vil gerne være fleksible med programmet… alt kan ske!
Herunder: solnedgangsridt, springlektion, dagstur med hestene (forhåbentlig ud til Rosenholm slot!), hestespa og pyntekonkurrence, bålmad… i år satser vi igen på at slutte lejren af med ”THE PONYGAMES”, som forældre gerne må komme og se! Og MEGET mere… Det er vores egen ridelærer Rebekka Bak som er fast og primær underviser på ridelejren i år, det glæder vi os meget over.

🐎 Heste: Det er Rebekka, der tildeler elevponyer og man har samme pony hele lejren. Hvis du har din egen pony med til ridelejren gør vi en fold klar til dig. Husk hø/wrap, og evt tilskudsfoder. (Wrap kan tilkøbes).

👨‍🍳 Forældrehjælp søges! Lejren er som udgangspunkt uden forældre, men har man tid og lyst, kan man melde sig som hjælper enten med en aktivitet, som kok, eller andet! Kontakt Inger, tlf. 2288 5886

📦 Pakkeliste maxilejr: Ridehjelm, ridestøvler, behagelige, lukkede sko (ingen sandaler), evt ridevest. Tøj der godt må blive beskidt og toiletgrej til 4 dage. Badetøj. Liggeunderlag og sovepose. Lyskæder og telthygge. Eventuelt eget telt, men vi organiserer teltplads til alle enten i stort telt eller i høhotel i stalden. Penge/mobile pay til snoller. Skriv til kontaktperson hvis du har allergier eller skal have medicin med på ridelejr.

📅 Og husk at der er SOMMERSTÆVNE i spring den 8.8. – måske ses vi dér? Kontaktperson Maxilejr: Inger Bach, tlf 2288 5886, bestyrelsen@rork.dk.

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 2600 DKK